1. Axboe, Morten:
    1. "Towards the Kingdom of Denmark"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. xxx
  2. Axboe, Morten:
    1. "The chronology of the Scandinavian gold bracteates"
    2. The Pace of Change, Studies in Early-Medieval Chronology, Oxbow Books, 1999
    3. Cardiff Studies in Archaeology
    4. xx
  3. Brink, Stefan:
    1. "Iakttagelser rõrande namnen på -hem i Sverige"
    2. Heidersskrift til Nils Hallan på 65-årsdagen 13. desember 1991
    3. Novus forlag, Oslo, 1991
    4. Hem - område, revir ikkje punkt, bostad. (lite konkret?)
  4. Carnap-Bornheim, Claus von, and Ilkjær, Jørgen:
    1. "Import af romersk militærutstyr til Norge i yngre Romertid"
    2. Illerupprojektet
    3. www.illerup.com, 2000
    4. Indikasjon på angrep mot Danmark frå sørnorge, 200 - 250 eKr, fig 2. "Den Homogene sammensetning af det romerske våbenmateriale på den ene side i Norge på den anden i de skandinaviske krigsbytteofringer fra Illerup og Vimose er, trods de store kvantitative forskelle, resultatet af en tilførsel af romerske våben, der er initieret, udført og "finansieret" af en militær elite. Enfvidere m¨å det fastholdes, at det homogene romerske våbenutstyr i det "norske kompleks" næppe kan bero på tilfældig tiførsel eller forklares som abytte eller gennem hjemvendte germanere i romersk tjeneste. Det synes også udelukket, at disse våben - med enkelte unntagelser, kan være nået til Norden som gaver fra en kontinental elite, eftersom de tydeligvis kun spiller en sekundær statusmarkerende rolle i Skandinavien. Det er langt mere sandsynligt, at våbenudstyret er nået herop som følge af en målrettet handel, der kan være foregået over Himlinghøje, Lundeborg eller ad andre ruter"
  5. Fabech, Charlotte:
    1. "Organising the Landscape. A matter of production, power, and religion"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10 Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. xxx
  6. Fabech, Charlotte:
    1. "Offerfundene fra Sösdala, Fulltofta og Vennebo"
    2. Nordisk Hedendom Et symposium Gro Steinsland, Ulf Drobin, Juha Pentikäinen (ed)
    3. Odense Universitetsforlag, Odense, 1991, ISBN 8774927736
    4. "Det drejer sig bl. a. om Sjörupfundet, der ikke længere kan opfattes som et offerfund, men i stedet må tolkes som et brudsølvdepot på linie med en række danske fund. Dernæst drejer det sig om fundene fra Sösdala, Fulltofta og Vennebo, der må opfattes som efterladenskaber efter en dødekult, der var en del af visse sydsvenske områders gravlægningsceremoninel. De sidstnævnte tre funds indhold er karakteriseret ved en både tidsmæssig, artsmæssig og stilmæssig bemærkelsesværdig lighed, idet fundene på trods af deres begrænsede omfang og tilfældige fremkomst alle indeholder sele- og sadeltøj fra første halvdel af det 5. århundrede, hvis paralleller skal søges blandt en række pragtudrustninger fra det sydøstlige Mellemeuropa, f. eks. fundene fra Sosoveni og Untersiebenbrunn." .."Fra Skandinavien kendes ikke andre fund med Sösdalagruppens karakteristika, men lignende fund forekommer derimod i Øst- og Centraleuropa. Der har nye hunniske fund, som f. eks. Pannonhalma sammen med en omvurdering af tidligere fremkomne hunniske fund som Sxeged-Nagyzeksos, givet indblik i nogle af hunnernes ligfærdsritualer. Ritualer der hidtil har været upåagtet i det arkæologiske kildemateriale." … "Skal vi forsøge at forstå, hvorfor vi i Sydsverige finder rester af en skik, der ellers synes knyttet til rytternomadiske grupper som f. eks. hunnerne, må vi tage udgangspunkt i den betydning hesten har haft som indikator for magt og prestige. En betydning hvis oprindelse måske netop skal søges i den afsmitning, de hunniske fyrsters orientalske pragt havde på de germanske samfund, de underlagde sig. - En indflydelse der afspejles i mange nordeuropæiske fund fra folkevandringstid, f. eks. Taurapilis i Litauen, Jakuszowice i Polen og Barsaldershed på Gotland." …"Gennem Sösdalagruppens fund er det således muligt, at påvise forbindelser mellom Sydsverige og Centraleuropa af en karakter, der ikke kun angår genstandsformer, men vedrører religiøse riter og ceremonier. Dette indicerer, at disse forbindelser ikke udelukkende havde karakter af handel og/eller udveksling af kvinder i form af arrangerede ægteskaber. Vi må således antage, at de folk der deponerede fundene i Sösdala, Fulltofta og Vennebo, havde et indgående kendskab til de ceremonier og riter, der udførtes ved hunniske fyrsters og aristokraters begravelser." …"Set på denne baggrund må vi opfatte Sösdalagruppen som arkæologiske vidnesbyrd om nogle skandinaviske folks store mobilitet i folkevandringstid. Både fundenes indhold og idé peger mod Kontinentet, hvilket antyder, at der i det 5. århundredes Sydsverige boede folk med dybe relationer til Øst- og Centraleuropa. Folk som måske gennem egen eller beslægtedes årelange tjeneste som lejesoldater hos sarmatere og hunner havde tilegnet sig nogle af rytternomadernes færdigheder, skikke og riter. At disse folk samtidig må have tilhørt samfundenes øverste lag, understreges af de fundne genstandes kvalitet."
  7. Haseloff, G.;
    1. Ursprung und Entstehung der Germanischen Tierornamentik
    2. Die Germanische Tierornamentik der Völkerwanderungszeit, Vol 2, p 706
    3. Walter de Gruyter, Berlin - New York 1981
    4. "Das im 5. Jahrhundert im Norden plötzlich und unvermittelt auftretende Tierornament kann in seinen Anfängen auf die spätantike Ornamentik zurückgeführt werden, wie sich insbesondere auf den sogenannten spätrømische Kerbschnittbronzen findet. Es handelt sich dabei um einen künstlerischen Horizont (Abb. 1), der im wesentlichen im Gebiet zwischen Seine und Rhein und entlang der Römischen Donaugrenze bis Pannonien zu finden und in chronologischer Hinsicht in die zweite Hälfte des 4. und den Anfang des 5. Jahrhunderts zu setzen ist. Seine Verzierung besteht,wie der Name sagt, aus in Kerbschnittechnikhergestellter Ornamentik, wobei die Flächen der Gegenstände mit pflanzlichen oder geometrischen Formen bedeckt werden, während Tiergestalten nur an den Rändernin einer rundplastischen Modellierung - nicht in Kerbschnittechnik - verwendet werden. Neben Vierfüsslern, besonders Löwen und davon abgeleiteten Formen, wird die Fauna der Kerbschnittbronzenvor allem von Seewesen bestimmt,die, wie ein Hippokamp, zur einen Hälfte als Vierfüssler, zur anderen als Seetier mit Fischschwanz gebildet sind, wobei die häufige Verwendung von Seegreifen die Herkunft dieser Tierwelt aus der antiken Mythologie deutlich macht.

      Diese spätantike Ornamentik wird bei den germanischen Stämmen zuerst von den Sachsen im Raum zwischen Weser- und Elbenmündung aufgenommen, wo die gleicharmigen Fibeln die unmittelbare Ûbernahme der spätrömischen Ornamentik auf die germanischen Gegenstände anzeigen.       Doch sollte diesem Stil bei den Sachsen keine Weiterentwiklung beschieden sein. Mit der Überwanderung eines grossen Teils der Bevölkerung nach England hörte dieser Tierstil bei den Sachsen auf."

      And that is all about "Ursprung und Entstehung". In the following sections he discusses the development of the "Tierornamentik" in Scandinavia, and its subsequent distribution to the continent.

      I am not aware of any attempt, in this book, to relate (or to 'unrelate' ) the initial phase of the fibula development to the archaeological finds in South Russia, that Salin discusses.
  8. Hedeager, Lotte:
    1. Myth and art: a passport to political authority in Scandinavia during the Migration Period"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
  9. Høilund Nielsen, Karen:
    1. „Female grave gooda of southern and eastern Scandinavia from the Late Germanic Iron Age or Vendel Period"
    2. The Pace of Change, Studies in Early-Medieval Chronology, Oxbow Books, 1999
    3. Cardiff Studies in Archaeology
    4. Supra-regional chronology, statistical correlation of some 20 - 40 categories of artefacts.
  10. Kristoffersen, Siv:
    1. "Migration Period chronology in Norway"
    2. The Pace of Change, Studies in Early-Medieval Chronology, Oxbow Books, 1999
    3. Cardiff Studies in Archaeology
    4. xxx
  11. Lamm, Jan Peder:
    1. "The Brakteate of the Century – the new Find of a unique Migration Period bracteate in Uppland, Sweden",
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. Figure 1, (after Hauck) geographical distribution of bracteate finds. High concentrations in Gotland, Øland, Gøtaland, Denmark, Blekinge, and Rogaland.
  12. Magnus, Bente:
    1. "The assemblage from Hade in Gãstrikland and its relevance for the chronology of the late Migration Period in eastern Sweden"
    2. The Pace of Change, Studies in Early-Medieval Chronology, Oxbow Books, 1999
    3. Cardiff Studies in Archaeology
    4. Iron, Jernbãraland, spearhead similar to Snartemo + Õland. (around 550?)
  13. Magnus, Bente:
    1. "Monsters and birds of prey. Some reflections on form and style of the Migration Period"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. xxx
  14. Magnusson, Gert:
    1. Lågteknisk järnhantering i Jämtlands län
    2. Jernkontorets Berghistoriska Skriftserie N:r 22
    3. Institutionen för Arkeologi, Stockholm 1986
    4. Fig 136 p 301 show change around 600. P 303 proposes connection between large-scale iron production and colonisation.
  15. Mortensen, Mona:
    1. "De kom i tusentall? Migrasjoner i forhistorien"
    2. Hovedoppgave i arkeologi med vekt på Norden
    3. Universitetet i Bergen, Bergen 1991
    4. En studie fra Vest-Norge i yngre romertid og folkevandringstid. Frå Konklusjon, s 122 : "Migrasjonsstrømmen (frå Nord-Jylland til Kvassheim) starter omtrent 100 år tidligere enn den angelsaksiske. ..." s 123: " Det antas derfor at migrasjonen ble utløst i donorområdet (Jylland). ... Migrasjonsstrømmen viser seg i ubrent gravskikk, og i overvekt av kvinner i gjenstandsmaterialet. Både gravskikk og gjenstandskategorier viser større samsvar med Nord-Jylland enn med det øvrige Vest-Norge .... Både markfunnet gull og bygdeborger må kunne assosieres (sic) som uttrykk for konkurranse mellom ulike grupper. Den antatte migrasjonen fra Vest-Norge til Nord-Norge kan sees som resultat av nye grupper i Rogaland."
  16. Myhre, Bjørn:
    1. "Together or apart – the problem of nukleation and dispersal of settlements"
    2. Settlement and landscape
    3. Xx
    4. Xxx
  17. Myhre, Bjørn:
    1. "The Archaeology of the Early Viking Age in Norway"
    2. Ireland and Scandinavia in the Early Viking Age, Howard B. Clarke et al.
    3. Four Courts Press, Dublin, 1998
    4. 'The traditional hypothesis of economic and demographic crisis in the late sixth and early seventh centuries has been questioned. .. The changes that can be seen in the archaeological record .. are tentatively interpreted as a consequence of a reorganization of settlements and of a social and political development that led to the centralization of power in the hands of the aristocracy and leading farmers. ...these Norwegian petty kingdoms were integrated into the large-scale economic and political network that developed around the southern shores of the North Sea during the late 7th and 8th centuries. Norwegian petty kings and chieftains seem to have participated in a network of trade, alliances and warfare between political centres in Scandinavia. ... In addition to the abovementioned commodities, ideas, ideologies, and knowledge were probably exchanged'
  18. Nãsman, Ulf:
    1. "The Ethnogenesis of the Danes and the Making of the Danish Kingdom"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. p5: ('peoples-in-arms', endemic warfare before ad 500). In the archaeological record the indicators of war seem to disappear after AD 500, not to appear again in large numbers till the viking age. Was this period a "Pax Danorum", as suggested by Ian Wood1983) I think that the silent archaeological record indeed could indicate that the Daneshad won almost total hegemony in the eastern North Sea basin and the south-western Baltic.
  19. Nørgård Jørgensen:
    1. "A peaceful discussion of a martial topic: the chronology of Scandinavian weapon graves"
    2. The Pace of Change, Studies in Early-Medieval Chronology, Oxbow Books, 1999
    3. Cardiff Studies in Archaeology
    4. Close correspodence between Bornholm, Gotland, and Norway from AD 520 onwards
  20. Odenstedt, Bengt :
    1. "On the origin and early history of the runic script : typology and graphic variation in the older futhark"
    2. Acta Academiae Regiae Gustavi Adolphi ; 59
    3. Uppsala : Almqvist & Wiksell International, 1990.isbn 91-85352-20-9
    4. (who?) ‘The runes were created by a group of people. These may have been merchants, as assumed by Moltke, or Germanic soldiers who had been in Roman service' (why?) 'The primitiveness of the inscriptions indicates that the runic script during the first few centuries AD was poorly developed, exercised by a few "rune masters", and used chiefly epigraphically, as an imitation of Roman epigraphy, but also for magical and decorative purposes. The art of writing was a luxury that the German people had seen the Romans practice, and which they tried to imitate, with very limited success'
  21. Ringtved, Jytte:
    1. "The geography of power: South Scandinavia before the Danish kingdom"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. xxx
  22. Ringtved, Jytte:
    1. "Settlement and organisation in a time of war and conflict"
    2. Settlement and landscape
    3. Xxx
    4. Jytte Ringtved in "Settlement organisation in a time of war and conflict", 361-381, deals with landscape studies of South Scandinavia at a time when aggressive behaviour was pronounced and multi-facetted, namely in the Late Roman and Migration Periods, c. 160-550 AD. She points at the reluctance, around the middle of the [20th] century, to treat aggression as a possibly constituent part of many societies, and consequently: The explanatory framework became considerably introversive, favouring local and often ecological and economic reasons for social change. ... Combined studies of settlement organisation and aggression have , however, for reasons mentioned above, only rarely been carried out. In the section 'The nature of the war' Ringtved writes p 364:But the scope of the war and conflict was not restricted to raiding and ritual warfare. The war-spoil offerings convincingly points to an escalation of endemic raiding to massive aggression and to struggle for dominion and conquest. Organised units, hierarcically ordered and trained in battle formation, attacked in hundreds or even more than a thousand men at a time. ... The remarkable cultural stability and continuity in Denmark seems to testify to a clear defensive superiority. ... On circumstantial evidence, a widespread co-operation for defense must be assumed, however, as already noted, the defense appears weak. Is the situation misread? Related to cooperation she writes: The mediators of the alliances are seemingly the gold bracteates, the distribution of which indicates small-scale networks
  23. Rønneseth, Ottar:
    1. ""Gard" und Einfriedigung"
    2. Särtryck ur geografiska annaler series B . special issue nr 2
    3. Stockholms univesitet, 1974
    4. In the book "Gard" und Einfriedung - Entwicklungsphasen der Agrarlandschaft Jærens , 1974, Ottar Rønneseth writes about the 'colonization' around 400 A.D. and the large number of abandoned farms around 600 A.D. about "Die Ursache des Wüstwerdens". He discusses possible causes: Deteriorating climate, emigration, plague, none of which gives satisfactory explanation. And he continues: "Es muss noch die Kriegstheorie besprochen werden. Petersen vermutete auch, dass die von ihm untersuchten "gardar" infolge von Kriegsverheerungen verlassen wurden sein könnten; denn wegen der verkohlten Holzreste rechnete er damit, dass mehrere der Häuser abgebrannt sind. ..." Then he refers to Asgaut Steinnes: " Das System is seiner Meinung nach aus dem Sveareich nach Jæren gelangt, und zvar durch die Eroberung Jærens. Er bezieht sich dabei auf die Überlieferung bei Saxo, nach welcher der schwedische Hauptling Gunnar Jæren erobert haben soll. Falls diese Überlieferung eine geschichtliche Grundlage hat, und falls Steinnes' Datierung der Husebyorganisation richtig ist, kønnte diese Eroberung sehr wohl um 600 stattgefunden haben, und es wäre in diesem Fall wohl damit zu rechnen, dass Verheerungen stattgefunden haben. ..."
  24. Salin, Bernhard:
    1. "Die altgermanische Thierornamentik"
    2. 1935Typologische Studie über germanische Metallgegenstände aus dem IV. bis IX. Jahrhundert, nebst eine Studie über irische Ornamentik
    3. Wahlström und Widstrand, Stockholm 1904, neue Auflage.
    4. Page 353: "Bevor wir zu einer kurzen Erörterung der absoluten Chronologie übergehen, dürfte es angezeigt sein noch einmal in grösster Kürze die Ergebnisse der vorhergehenden Untersuchungen zusammenzufassen, wenigstens was die Kulturströmungen betrifft. Wir gehen aus von den Ländern am Schwarzen Meer, und denken uns die nördliche Küste mit der Krim als Centralpunkt. Von hieraus ergoss sich ein Strom zunächst in der Richtung nach Ostpreussen, welcher dann die Richtung nach Westen gegen Dänemark hin nahm und von dort nach der skandinavischen Halbinsel ablenkte, besonders nach Norwegen. Dieser Kulturstrom wurde abgeschnitten, als Fibeln wie Fig 17, 21 und 100 ihre ausbildung erhalten hatten, aber bevor Fibeln wie Fig. 16 fertig waren. Ich bin im Laufe meiner Studien mehr und mehr zu der Ueberzeugung gelangt, dass dieser Kulturstrom zu grossem Teil zugleich eine Völkerbewegung bezeichnet. "

      Page 354: "Wir wenden uns jetzt dem südgermanischen Strom zu, der, gleichfalls von der Krim ausgehend, erst recht in Bewegung kam, als die Fibeln vom Typus Fig. 16 völlig ausgebildet waren, und sich dann gen Westen über Mitteleuropa ausbreitete. Seine Formen sind auf nordischem Gebiet fremd und den Ursprung der nordischen Thierornamentik findet man bei ihnen nicht. So weit mir die Verhältnisse jetzt bekannt sind, ist da nichts, was dafür spräche, dass zwischen den jüngsten Formen südgermanischen Ursprunges und den von nordgermanischem Gebiet nach Mitteleuropa verpflanzten Formen ein grössere Zeitabstand liegt, woraus erfolgt, dass, da sie allem Anschein nach nicht lange neben einander existirt haben, die frühesten Formen von nordgermanischem Typus, die auf südgermanischem Gebiet auftreten, gleichzeitig sein müssen mit den spätesten Formen von rein südgermanischem Ursprung. … Diese Fibelform giebt sonach der Zeitpunkt für den Beginn der Kulturströmung in der Richtung von Norden nach Süden. Bald danach breitet sich die nordische Thierornamentik auch über Mitteleuropa und Italien aus."
  25. Skre, Dagfinn:
    1. "Aristocratic dominion and landownership in Norway 200-1100 AD"
    2. Settlement and landscape
    3. Xxx
    4. Zzzz
  26. Steinnes, Asgaut:
    1. "Leidang og landskyld"
    2. Det Norske Videnskapsakademi i Oslo II. Hist.-Filos. Klasse, 1927, No.9
    3. Jacob Dybwad, Oslo, 1927
  27. Stenvik, Lars:
    1. Jernalderen
    2. Trøndelags Historie, Bind 1
    3. Tapir, Trondheim, 2005
    4. Industrial iron production – large export from the ares – 'collapse', technology break around 600.
  28. Stylegar, Frans-Arne:
    1. "Spangeried – En sørlandsk saga"
    2. Lindesnes kommune
    3. Kristiansaand 1999
    4. S151: LANDSBY ELLER MILITÆRFORLEGNING? ..et 20-talls tunanlegg fra Spangereid til Troms. .. Arkeologen Harald E. Lund, som grov ut flere av tunanleggene i Nord-Norge, mente at anleggene "utvilsomt kunne oppfattes som "forlegninger", direkte knyttet til selve høvdingsetet". S177-178: Flere forskere har pekt på at det regelmessige grensemønsteret tyder på et styrt landnåm, tradisjonelt forstått som en erobring utenfra, gjerne knyttet til land-ekspansjonen. .. Det er heller ikke noe som tyder på at det vi har for oss er et landnåm i jomfruelig mark, på jord som ingen på forhånd hevdet retten til. Hovstad har fremført sterke argumenter nettopp mot en slik tolkning, … nye gårder i folkevandringstid ser ut til å være tatt opp innenfor eldre bosetningers gårdsvald…. (..) Dette er en klar indikasjon på at landnåmet har funnet sted innenfor et samfunn med betydelige sosiale forskjeller .. et landnåm styrt fra folkevandringstidens hovedgårder. S182: Enkelte funn og funnmiljøer på Agder og i Rogaland er av en slik karakter at de, som arkeologen Håkon Shetelig i sin tid pekte på, "tegner for os konturene av et folkevandringsrike paa Norges kyster, en paralel til angelsaksernes i England og langobardernes i Italien" .. I et slikt sørvestnorsk rike har i så fall Spangereid inntatt en sentral posisjon. Kanskje var det krigsfolk fra dette riket som i flere omganger omkring år 200 angrep Jylland, og som i noen tilfeller led den ublide skjebnen å bli ofret tilhøyere makter av de seirende jydene, slik det skjedde i Illerup Ådal.
  29. Watt, Margrethe:
    1. "Kings or gods? Iconographic evidence from Scandinavian gold foil figures"
    2. The Making of Kingdoms. Anglo-Saxon Studies in Archaeology and History 10, Papers from the 47th Sachsensymposium, York,September 1996 Tania Dickinson and David Griffiths (ed)
    3. Oxford University Committee for Archaeology, 1999
    4. xxx